Google giver mig 68 procent af omsætningen

By Søren Storm Hansen, dSeneste på nettetMay 24, 2010 at 05:08PM

PengesedlerGoogles annoncer optræder både på Googles egne tjenester og på andre, fx. her på dSeneste. Google har ikke hidtil afsløret, hvor stor en del af kagen, de giver videre blogs og andre, som benytter Google AdSense.

I dag har de så afsløret tallene, og de er 51 procent for søgeannoncer og 68 procent for andre: The AdSense revenue share.

Det anslås, at Google vil omsætte 2 mia. kroner i Danmark i 2010: Google presser tv og dagblade, men ikke alle pengene går til Google. En lille del af dem ender i min lomme – omkring 2.000 kroner om måneden – og det vil sige, at Google fakturerer små 3.000 kroner til annoncørerne for at give de 2.000 videre til mig.

Jeg har ingen anelse om, hvor stor en del af Googles omsætning i Danmark, der ligger på Googles egne tjenester – hvor de ikke giver en del af omsætningen videre – og hvor meget de omsætter på tredjeparts websteder som denne blog. Men når vi diskuterer Googles omsætning og – og som nogle gør – mener at alle disse penge forsvinder ud af landet, så er det altså ikke helt rigtigt.

Via BuzzMachine: Google’s AdSense cut.

Foto: AMagill.

Tags :  

Timeline