Kopifejden går med seedboxes ind i en mobil fase
Jeg har igennem årene interesseret mig i særlig grad for fildeling via bittorrent-protokollen, og det fra såvel et almenkulturelt perspektiv (som en del af min modstand imod rettighedsvældet) såvel som et erhvervsmæssigt perspektiv, som producent af film m.v. distribueret via bittorrent. Jeg har tidligere blogget om en af de oplevelser der fik mig til at vende mig helt bort fra nogen forhåbninger om at basere min egen kreative produktion på de traditionelle distributionskanaler (biografer/tv) for til gengæld at interessere mig målrettet for distribution via nettet, og endda til at basere min tidligere iværksættervirksomhed Kaplak på dette. Denne virksomhed eksisterer ikke længere i sin daværende form, men jeg er stadig meget optaget af, om, hvorvidt og hvordan bittorrent kan vinde udbredelse som metode til at opnå en fuldstændig decentraliseret og effektiv distribution af meget store mængder data (f.eks. film i HD-kvalitet i ukomprimerede formater).
Jeg glemmer aldrig rigtig mit første møde med en bittorrent-klient. I programmets interface fortælles ved hjælp af små flag hvorfra alle de forbundne peers kommer og hvor stor en procentdel af den delte fil de hver især har. Det er fascinerende at se, og giver en umiddelbar fornemmelse af at være en del af noget, der har en virkelig global udstrækning, og hvor hver enkelt yder et værdifuldt bidrag. Selv mine egne film, som aldrig har vundet større udbredelse, kunne jeg forundres over at kunne sende GB efter GB af, til så langt væk som Japan og Singapore.
Global fildeling via bittorrent. Eksempel på hvordan de globalt forbundne peers i en swarm visualiseres i en bittorrent-klient, her udsnit af interface fra rTorrent, som er en webbaseret klient, der ofte anvendes til seedboxes. De øverste peers på listen – de der har 100% af filen – kaldes for seeds, men det meste af trafikken bæres i dette tilfælde af de øvrige peers, der i vid udstrækning har forskellige bidder af den samme fil.
Den “traditionelle” offentlige fildeling (f.eks. via bittorrent) har de senere år været under et stadigt større søgelys og under stadigt intensiverede angreb, fra rettighedshavere, domstole og lovgivere. Da de involverede peers på traditionelle peer-to-peer fildelingsnetværk synliggøres og identificeres helt åbent ved deres IP-adresser (som det fremgår tydeligt af ovenstående screendump fra en bittorrent-klient), er det blevet langt mere risikabelt for den enkelte computerbruger at eksponere sig selv. Det får nogle til helt at afholde sig fra at deltage i de offentlige udvekslinger – andre søger at maskere deres identitet ved hjælp af kryptering eller ved at anvende særlige programmer eller teknikker, der på anden vis slører deres reelle identitet. Fildelingen søger med andre ord ind i det skjulte – og der er risiko for, at vi istedet for eet stort og åbent internet udvikler to : et der finder sted i det åbne, offentlige rum, og et, der finder sted bag logins, lås og slå.
En mulighed for at maskere sin identitet og stadig forblive aktiv på de åbne fildelingsnetværk, er at benytte en såkaldt seedbox – et fænomen jeg er blevet temmelig fascineret af på det seneste. Seedboxes tager fildelingen til et helt nyt niveau, hvor det ikke bare for alvor bliver vanskeligt for rettighedshaverne at stoppe det der foregår – det giver også fildeling en fantastisk mobil dimension, da seedboxen og dens online klient kan styres fra en hvilken som helst enhed, der rummer en browser, og filerne downloades direkte via ftp eller http til de enheder, hvor de skal bringes til anvendelse.
En seedbox er kort fortalt en server eller en bid af en server, som man kan leje for kortere eller længere tid af gangen. Whatbox.ca i Canada tilbyder f.eks. en måneds brug af 115 GB med ubegrænset trafik for hvad der svarer til omkring knapt 100 danske kroner – der findes talrige andre udbydere. Seedboxes er som navnet antyder skabt til at “seede”. Indenfor bittorent-fildeling er antallet af ‘peers’ det antal computerbrugere der samlet set aktuelt deler en given fil/torrent (også tilsammen kaldet en ‘swarm’), mens antallet af ‘seeds’ er det antal forbundne brugere, der er i besiddelse af hele den pågældende fil. Peers, der ikke endnu har hele den delte fil, kaldes også for ‘leeches’. For at en swarm fungerer og torrentfilen ‘overlever’ kræver det at alle peers i snit seeder mindst 1 til 1, og gerne mere end dette.
Da de fleste computerbrugere idag privat benytter asynkrone internetforbindelser, hvor downloadhastigheden er meget højere end uploadhastigheden, sker det ofte, at peers kobler sig af den aktuelle swarm, umiddelbart efter at filen er hentet i sin helhed, da det tager meget lang tid at seede 1 til 1. Dette er skidt for en bittorrent-swarm, da det betyder at andre peers må seede tilsvarende længere for at opretholde den. På den offentlige del af bittorrent-netværket er problemet yderligere skærpet, da de færreste fildelere har lyst til at eksponere deres IP-adresser mere end allerhøjst nødvendigt. På de lukkede, private “darknets” stilles der ofte krav om, at der skal seedes med en bestemt ratio, for at man kan være med ombord.
Seedboxes er sat i verden for bl.a. at imødegå dette problem. Fra seedbox’en kan der seedes med en ligeså god upload-hastighed, som der downloades med. Det betyder at der er større chance for at en given swarm lever videre, da den enkelte peer har let ved at seede 1 til 1 – og i langt de fleste tilfælde med en langt bedre ratio, hvis der f.eks. er mange peers i swarm’en på asynkrone forbindelser, der seeder noget langsommere. Og det er langt nemmere, hvis man deltager i en privat fildelingsfest, at leve op til de stillede seed-krav.
Samtidig med at seedboxes sikrer de enkelte swarms overlevelse gør de det desuden utroligt vanskeligt at identificere den enkelte fildeler. En given seedbox vil stå som IP-adresse i de swarms som den deltager i, og brugeren kan når som helst vælge at downloade de hentede filer via en almindelig ftp/sftp eller http-forbindelse, og opsige box’en eller lade den udløbe, og den næste måned rykke videre til den næste. Det kræver ikke mere end en emailadresse og et betalingskort at oprette en ny seedbox, hos en anden udbyder, måske i et andet land, og de fleste udbydere af seedboxes tilbyder at ‘overtage’ torrents fra den gamle udbyder, så det er meget let at fortsætte hvor man slap.
“Rettighedshaverne” vil naturligvis gå efter at få ram på udbyderne af seedboxe, men det betyder i praksis at de skal gå efter alle udbydere af webhoteller, fordi enhver server eller ‘slice’ på en server principielt vil kunne anvendes som en seedbox, givent at den rette software installeres og konfigureres. Det vil blive en endeløs kamp, hvor anvendelsen af ressourcer ikke vil stå mål med udbyttet af anstrengelserne. Bevisbyrden vil være utrolig vanskelig at løfte overfor den enkelte fildeler. Billedet bittorrent-klienten viser (jvnfr. ovenstående illustration) er pludselig falskt : den reelle fildeler kan meget vel og ofte have en helt anden identitet og nationalitet end den, som den synlige IP-adresse (og dermed også de små flag) afspejler.
Seedbox’ene giver med andre ord fildeling en ekstra mobil karakter, hvor de faste IP-adresser indenfor den enkelte swarm ikke længere kan anvendes til at identificere den enkelte fildeler (hvor usikkert dette end var i forvejen). Der kan med få klik – og dermed med lynets hast – skiftes seedbox, server og nationalitet for en fildeler. Samtidig øges den hastighed, hvormed filerne deles, fordi de enkelte swarms bliver mindre sårbare, hvilket alt andet lige betyder at fildelingen udbredes yderligere til alle de computerbrugere, som ellers ville være stået af.
Læg hertil nogle af de landvindinger, som bittorrent-protokollen har vundet indenfor de seneste år : f.eks. muligheden for at fildele helt enkelt ved hjælp af info hash-koder, som f.eks. denne : 82982A147083140BCEFB290B94698A8C6E64F8CB hvor bittorrent-klienten ikke engang behøver et link til en bittorrent-fil, men automatisk henter metadata på den pågældende fil hos de peers som klienten forbinder til. Dette betyder f.eks., at selvom et torrent-indexsite som f.eks. The Pirate Bay blokeres af en internetudbyder (hvilket lader til at være den almindeligt udbredte metode anvendt af domstole og rettighedshavere til at ‘bremse’ trafikken), vil alene det at sidernes hash-koder synliggøres i søgeresultaterne betyde, at der kan finde fildeling sted, uden at man overhovedet behøver forlade søgemaskinen. Det at blokere et indexsite bliver da et i særdeleshed ineffektivt middel til at bremse fildelingstrafikken.
Timeline
← Alternative digitale forretningsmodeller for udgivere af undervisningsmaterialer
→ YouTube : Dan Bull – Sharing Is Caring.Let’s PISS on ACTA,SOPA,PIPA AND CISPA.lol
